Project

WATERCITIES-kampagne forud for IWA2021

Client
Realdania
Partners
DANVA, UIA2023 CPH
Project duration
2019-2021

Udfordring

I 2021 er København vært for den internationale IWA World Water Congress & Exhibition, som med ca. 10.000 deltagere kommer til byen 9.-14. maj 2021. Med sig har den hele den globale vandbranche med særlig interesse i ”Water for smart liveable cities” og implementering af Verdensmålene som den overordnede ambition. Kongressen lægger således op til at bygge bro mellem vand og by samt nye, smarte løsninger. Det kræver imidlertid en målrettet indsats at få vandets og byens fagligheder til at mødes i samtænkningen af fremtidens blå, grå og grønne byer. 

Forløb

WATERCITIES er en kampagne stiftet på initiativ af DANVA og Smith med støtte fra Realdania. Gennem debatarrangementer, workshops og netværksaktiviteter vil WATERCITIES bygge bro mellem by- og vandsektoren og skabe en gensidig forståelse mellem de to fagligheder. Debatterne vil afsøge nye løsningsmuligheder på de udfordringer, vi står overfor og facilitere dannelsen af tværfaglige partnerskaber. Som led heri vil kampagnens indsatser munde ud i konkrete diskussionspunkter, som tages op på IWA-kongressen og fungere som indledende kvalificering af debatten forud for den store kongres og udstilling. Det næste oplagte fikspunkt er når verdens største arkitekturkongres i 2023 ligeledes gæster København under overskriften ”Leave no one behind” og stiller skarpt på arkitekturens rolle i indfrielsen af FN’s verdensmål. Det er dermed WATERCITIES hensigt at udnytte de store potentialer i disse arrangementer og drage nytte af de enestående muligheder for brobygning mellem fagligheder, vidensdeling på tværs af landegrænser samt fokus på internationalisering af danske styrkepositioner.