Project

Rensning af regnvand- effektiv decentral rensning ved udledningsstederne

Client
Aarhus Vand
Project duration
2016

Udfordring:

Øgede og mere varierende regnmængder nødvendiggør en gentænkning af den traditionelle tilgang til håndtering af regnvand. I takt med at separatkloakering vinder frem er det oplagt at udlede regnvand decentralt (ved nærmeste recipient) frem for at føre det til det centrale renseanlæg (hvilket er omkostningsfuldt både hvad angår etablering af rørlægning og den løbende drift på renseanlægget). Opgaven for forløbet har derfor været at udvikle koncepter for kompakte men stadig driftsvenlige alternativer til de pladskrævende regnvandsbassiner.

Forløb:

Aarhus Vand har taget initiativ til projektet, som vi i Smith har faciliteret. Overordnet set er projektet et kort målsøgende forløb, hvor udviklingsprojektets bærende ide og parter findes. Prejektet skaber basis for at vurdere om det er attraktivt at gå i gang med et egentligt og mere omfattende udviklingsprojekt. Over to workshops fik vi samlet en tværfaglig gruppe bestående af både forskere og specialister fra forsyningsselskaber, som både kunne bidrage med viden om naturhensyn (der i sidste ende er afgørende for recipientkravene) og viden om vand og rensning.

Resultat:

Udbyttet af projektet er en række konceptretninger, der bidrager til Aarhus Vands beslutning om fremtidige udviklingsprojekter.