Project

Har du regnet den ud?

Client
Grundejernes Investeringsfond
Partners
CLEAN med flg. Grøn Erhvervsvækst partnere: Kolding Kommune, Middelfart Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, BlueKolding, Middelfart Spildevand, VendCenter Syd, Huset Middelfart og IBC Innovationsfabrikken
Project duration
2017
Hvordan kan man løfte kendskabet til klimatilpasningsløsninger hos private grundejere?
Smith er med i et nyt klimaprojekt, der skal mobilisere grundejerne i klimatilpasningen ved at informere, uddanne og skabe netværk om klimasikring af bygninger.

Vi kender det alle sammen – og ellers ser vi det gang på gang i medierne, når skybrudssæsonen er over os. Overfyldte kloakker. Husejere, der står i vand til knæene i deres kældre. Oversvømmede veje og grunde.

I fremtiden vil det regne mere og kraftigere, og som klimaet ændrer sig, er der behov for, at vi tilpasser os det. Over hele landet er kommuner og kloakforsyninger derfor i gang med at lave klimatilpasningsløsninger, så risikoen for oversvømmelser minimeres ved ekstremregn. At håndtere regnen, der hvor den falder har den fordel, at vi kan bruge regnen som en ressource til at få fx flere grønne arealer og smukkere haver.

Folderen "Har du regnet den ud?" giver et overblik over og beskriver en række løsninger til, hvad hus- og grundejere kan gøre for at minimere risikoen for oversvømmelser på egen grund. Formålet er at gøre det lettere for private grundejere at finde frem til den løsning, der passer til netop deres behov og på den måde motivere flere borgere til at klimatilpasse.

De beskrevne løsninger er:

  • Regnbed
  • Permeabel overflade
  • Regnvandsopsamling
  • Grønt tag
  • Faskine
  • Skybrudssikring

Folderen er udarbejdet af Smith og CLEAN som led i projektet Sammen om klimatilpasning, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond.