Project

Symposium: Dialog om havvandsstigninger

Client
Realdania
Project duration
2017
Smith har faciliteret et symposium som en del af den indsamling af viden, som Realdania udfører i forbindelse med at se på, hvordan de som filantropisk aktør kan bidrage til løsninger på fremtidens klimaudfordringer.

Til symposiet Dialog om havvandsstigninger faciliterede Smith en to-dages workshop for 35 udvalgte videnspersoner med ekspertise inden for klima og havvandsstigninger. Formålet var at diskutere, hvordan vi som samfund kan håndtere, at vandet i havene stiger, og at der i fremtiden vil være flere og kraftigere stormfloder.

Med faciliteringen var Smiths rolle at skabe et fælles vidensgrundlag og få kortlagt, hvor der med fordel kan sættes ind for at understøtte danske byer i at træffe hensigtsmæssige beslutninger om tilpasning til stormflod og stigende havvand - både på kort og langt sigt.

Konkret forventedes symposiet at give deltagerne en mulighed for at drøfte deres faglige hensyn og synspunkter i et tværfagligt rum. Samtidigt ønskedes input til Realdanias afklaring af fremtidige indsats inden for området. På bagkant af workshoppen blev der udarbejdet en opsamling, der sammenfatter forløb og hovedkonklusioner. 

Konkret pegede symposiet på følgende: 

  • at det i et langsigtet perspektiv vil være både mere effektivt og også samfundsøkonomisk billigere, hvis vi forbereder og implementerer løsninger allerede nu. 
  • at der er behov for en god plan med hensyn til organisering og finansiering af sikringen af byerne mod fremtidens klima.
  • at løsningerne skal være tilpas fleksible til, at de kan tilpasses til forskellige scenarier og i takt med, at der udvikles ny viden på området.
  • at der tænkes i merværdi så de tekniske løsninger ikke kun beskytter mod vandet, men også bringer større kvalitet til byerne og blandt andet bidrager til bylivet.
  • at aktørerne på området samarbejder på tværs af stat, regioner, kommuner og borgere – og på tværs af fag og kompetencer.